ds advokater konfirmation

Hvem bestemmer over børnenes penge?

Gaver 

Med det meget smukke forårsvejr er årets konfirmationer overstået. 

Forhåbentlig blev dagen en fantastisk og uforglemmelig oplevelse for konfirmanden. 

 De fleste har glædet sig helt vildt – vel ikke mindst med udsigten til en masse gaver. 

 Gang på gang bliver man overrasket over at høre, hvor store gaver de unge har fået og ikke mindst de store pengebeløb. 

I de mange skilte familier, bliver gaveregnen ikke mindre, nu hvor der gives særskilte gaver fra to forældre, ligesom deres nye familier kan være med til at spæde yderligere til det store gavebord. 

 Men hvad så, når festen er slut og pengene skal sættes i banken?  

Hvem bestemmer egentlig over de penge? 

 I mit arbejde har jeg af og til stødt på forældre, der også efter en konfirmation har skændtes om, hvem der kunne bestemme over konfirmandens penge. 

Skulle man dele beløbene op efter hvilken side af familien pengene kom fra? 

Er det den, der har holdt konfirmationen? Er det bopælsforælderen? 

 Svaret er, at det gør konfirmanden selv! 

 Værgemål 

 Når man er under 18, er man umyndig og under sine forældres værgemål. 

Det betyder, at man som udgangspunkt ikke selv kan træffe juridisk bindende beslutninger, men skal have sine forældres godkendelse. 

Det gælder også økonomiske forhold. 

Det kommer til udtryk i Værgemålslovens § 1, som siger, at den umyndige ikke selv kan forpligte sig ved retshandler eller råde over sin formue. 

Men – der er i Værgemålslovens § 42 væsentlige modifikationer til dette udgangspunkt. 

Den umyndige disponerer nemlig selv over hvad denne har modtaget som gave til fri rådighed – dvs. at der ikke er truffet anden bestemmelse når gaven bliver givet. 

Så rent faktisk – kære far og mor, så er der ikke juridisk belæg for at beslaglægge konfirmandens høst – indtil man synes, det vil være klogt at frigive dem. 

 I mange tilfælde vil der måske være brug for et par gode råd til konfirmanden, om at placere pengene, gemme dem til særlige anskaffelser eller lignende. Men juridisk set, så er det altså konfirmanden selv, der bestemmer, hvad pengene skal bruges til og hvornår! 

 Arbejdsindtægter 

 Selverhverv – kontantreglen 

Samme paragraf giver unge over 15 år ret til at disponere over det, det, de selv tjener.  

Der er altså heller ikke her grundlag som forældre for at påtage sig administrationen af det den unge selv knokler sig til på tanken eller i Rema 1000. 

Friheden til at disponere over det, man selv har tjent gælder alene de kontantkøb, de unge går og foretager sig. De har derimod ikke lov til at foretage køb på kredit. 

Dvs. at hvis den unge er blevet fristet til at gøre større indkøb end de ovennævnte erhvervelser rækker til, så skal forældrene stadig godkende køb på kredit. Bliver en aftale indgået uden forældres godkendelse, kan den erklæres ugyldig.

Dette kan ske ved en brøkdel af sin formue her fra, en bestemt sum eller bestemt genstand eller for fremtidige erhvervelser. Man kan gøre et særeje tidsbegrænset eller kun gældende for den længstlevende. 

Der er stadig mulighed for at aftale fuldstændigt særeje eller særeje, der kun skal gælde ved skilsmisse. 

Som noget nyt, kan der nu ved ægtepagt bestemmes, hvor en bestemt gældspost skal opføres. 

Disse særlige bestemmelser om ægtefællers deling af formue kræver fortsat oprettelse af ægtepagt. 

Gaver mellem ægtefæller kræver derimod ikke længere oprettelse af ægtepagt. 

Ud over disse regler gælder lovgivningen i store træk uændret. 

Det vil sige, at der med selve ægteskabet fortsat er forbundet nogle særlige retsvirkninger, bla. i forhold til gensidig forsørgelsespligt og arveret. 

 

Leave A Reply